Baggrund - Formål - Fremtidige perspektiver

Støtteforeningen ”BROEN”

Baggrund og målgrupper:
Ca. 60.000 danske børn lever i dag i familier, hvor én eller begge forældre er narkomaner, alkoholikere – eller slås med andre sociale problemer.
Dertil kommer formentlig lige så mange børn af enlige forsørgere, sygdomsramte familier + børn med anden etnisk baggrund end dansk.
I alle disse familier er foreningsliv og idræt noget, der ligger langt udenfor deres kultur. Især pigerne får ingen fritids/idrætstilbud.
En del af forældrene er ikke godt integrerede i det danske samfund. De kender ikke foreningslivet, og tager derfor heller ingen initiativer i denne retning som forældre – selv om børnene gerne vil.

Formål:
”BROEN” er en støtteforening for udsatte børn og unge med bl.a. anden etnisk baggrund end dansk, som vi hjælper med at blive aktiveret i idrætslivet i Horsens. Vi ser foreningslivet, idræt/fysisk aktivitet som et vigtigt lyspunkt i disse børns hverdag, og et afgørende vendepunkt i forhold til at få disse børn bedre integreret, end forældrene.
Efter fire års arbejde har vi 114 unge i gang. Heraf er 40 % i øjeblikket indvandrerbørn i alderen 8-15 år.
Vi vurderer, at der er ca. 400 indvandrerbørn og unge i målgruppen, som vi hjælper økonomisk med betaling af kontingent og anskaffelse af nødvendigt udstyr. Lige som vore frivillige tager de unge ved hånden for at skabe kontakten til foreningslivet.

Fremtidige perspektiver:
Vi ønsker at fortsætte arbejdet med begge målgrupper:
-         Børn i misbrugsfamilier
-         Børn i flygtninge- og indvandrerfamilier,
Indtil alle disse familier i Horsens Kommune har fået tilbuddet.
Sideløbende med dette arbejde, vil vi forsøge at bane vejen for at de samme to målgrupper får lignende tilbud over alt i Danmark.
Vi vil derfor i 2007 opsamle vore erfaringer på en hjemmeside, og tilbyde vores hjælp til at ”Broen” kan blive et aktivt tilbud andre steder, end i Horsens.

Hjemmesiden er – som du ser – netop gjort aktiv i januar. Den vil være under konstant udbygning.

Kontaktperson:
Formand for Støtteforeningen ”Broen”:

Hans Søgaard, Vedbæksvænget 36, 8700 Horsens.
Tlf.: 75 64 68 00
E-mail: Vedbek@ofir.dk